lørdag den 3. december 2011

Florentiner med lys chokolade

(35-40 stk.)

Ingredienser
100 gr Mandler eller hasselnødder
100 gr Mandelflager
100 gr Røde cocktailbær
50 gr smør
125 gr piskefløde
200 gr sukker
25 gr mel
200 gr lys chokolade
Små papirforme

Tilberedning:
Mandelsplitterne/-flagerne og de hakkede mandler ristes gyldne på en varm stegepande uden fedtstof, og stilles til afkøling på en tallerken. Skær cocktailbærrene i stykker.

Smør og sukker smeltes langsomt under omrøring. Opvarmes og brunes. Tilsæt piskefløde og rør, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt de ristede mandler, stykkerne af cocktailbær, samt mel og lad det koge svagt under omrøring, indtil massen er jævn.

Kom 1 tsk. mandelmasse i hver papirform og tryk den lettere flad. Bages i en forvarmet ovn midt i ovnen ved 200º C i 8-10 minutter til de er gyldne.

Når florentinerne er bagt, lægges de (i papirformene) i fryseren 30 minutter.

Tag florentinerne ud af fryseren og lad dem stå ca. 5 min, indtil papirformene har fået stuetemperatur. Træk forsigtigt papirformene af.

Opvarm chokoladen i et vandbad. De afkølede florentinere lægges på en gaffel, dyppes i glasuren, stryges forsigtigt af og sættes med glasursiden opad på bagepapiret, indtil de er størknet.