Opskriften er rigtig, du ser ikke forkert. Til gengæld kan du glæde dig over at hver mundfuld smager helt fantastisk.
Ingredienser til kagen:
250 g smør
250 g sukker
250 g finthakkede valnødder
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
4 æg
skal og saft fra 1 økologisk appelsin
chokoladeglasur:
175 g mørk chokolade
350 ml piskefløde
Pisk smør og sukker, til det er lysegult og cremet, tilsæt valnødder. Bland hvedemel og bagepulver. Del æggene og pisk æggeblommerne i en ad gangen, rør derefter hvedemelsblandingen i, vend appelsinskal og appelsinsaft i. Pisk æggehviderne stive, vend dem i dejen, der hældes i en rund springform, diameter 28 cm, og bag ved 160 grader i 45 minutter. Køl kagen ned.
Smelt chokolade og fløde ved lavt blus i en gryde. Pisk chokolademassen igennem (bare rolig - den er godt nok lidt flydende, men lad den køle ned og den vil langsomt blive mere fastere!! - så en god ide er at lave chokoladeglasuren samtidig med at kagen bages!), og fordel den over kagen. Klar til servering, når chokoladen har sat sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar