Først bages to bunde:
4 æggehvider
75 gr sukker
175 gr smuttede groft hakkede mandler
1spsk kartoffelmel
Æbleskum: 1/4 l.piskefløde
1/4 l creme fraiche 38%
4 gode æbler
Karamelsauce: 2 spsk mørk sirup
1 spsk vanillesukker
60 gr flormelis
1/4 l piskefløde
Først bundene. Pisk æggehviderne stive med sukkeret., vend mandler og kartoffelmel i. Aftegn to bunde på bagepapir, f.eks. Ovale. Kom dejen på, bag dem ved 150 gr. I en time. Fjern straks bagepapiret.
Kog karamellen. Bland alt i en gryde, og kog under omrøring. Karamellen skal være tyk og sammenhængende. Afkøl.
Æbleskum. Pisk fløden til skum, og vend creme fraiche i. Skær æblerne i små stykker og vend dem i. Læg bundene sammen med fyldet, og hæld til sidst den lune karamelsauce over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar