Finskbrød
ca. 130 stk.
2-3 knivspidser fint salt
2-3 spsk. cognac
500 g hvedemel
375 g smør
90 g sukker
pynt:
75 g mandler (skal ikke smuttes)
1 sammenpisket æg
3-4 spsk. perlesukker
Opløs saltet i cognacen i en lille skål. Bland smør og mel på røremaskinen (brug dejspaden) eller hak det hurtigt sammen i hånden med en kniv. Tilsæt sukker og salt-cognac og saml dejen hurtigt. Pak den i plastfilm og lad den hvile et par timer i køleskabet.
Hak mandlerne halv-fint. Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud i stænger så tykke som en finger. Pensl stængerne med æg og drys med mandler og perlesukker. Skær stængerne ud i stykker på 3-4 cm. Flyt kagerne over på plader med bagepapir og bag dem i 14-15 minutter ved 170 grader varm luft (eller 195 grader almindelig ovnvarme). Køl kagerne af på bageristen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar