tirsdag den 23. august 2016

Valnøddekage

Ingredienser til kagen:
250 g smør
250 g sukker
250 g finthakkede valnødder
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
4 æg
skal og saft fra 1 økologisk appelsin


chokoladeglasur:
350 g mørk chokolade
750 ml piskefløde

Pisk smør og sukker, til det er lysegult og cremet, tilsæt valnødder. Bland hvedemel og bagepulver. Del æggene og pisk æggeblommerne i en ad gangen, rør derefter hvedemelsblandingen i, vend appelsinskal og appelsinsaft i. Pisk æggehviderne stive, vend dem i dejen, der hældes i en rund springform, diameter 28 cm, og bag ved 160 grader i 45 minutter. Køl kagen ned.
Smelt chokolade og fløde ved lavt blus i en gryde. Pisk chokolademassen igennem (bare rolig - den er godt nok lidt flydende, men lad den køle ned og den vil langsomt blive mere fastere!! - så en god ide er at lave chokoladeglasuren samtidig med at kagen bages!), og fordel den over kagen. Klar til servering, når chokoladen har sat sig.
For mit vedkommende kan jeg kun tilføje herlig, konfektagtig kage - som lægger en solid bund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar